Segmenter i Test&Target

Igennem de sidste par uger har jeg oplevet flere gange, at mine Test&Target kunder har henvendt sig og ment at deres kampagne i Test&Target ikke har været sat ordentlig op. Udelukkende baseret på det grundlag, at deres experiences har den samme conversion og der dermed ikke er blevet fundet en klar vinder.

I mange tilfælde skyldes det ganske enkelt, at den version man tester ikke er ‘DD’ (Dramatical Different). Men i andre må man konstatere, at versionerne rent faktisk er forskellige nok men, at der alligevel ikke kan findes en klar vinder.

Tit oplever jeg at holdningen er, at det må skyldes nogle indstillinger i kampagnen som er sat forkert op og derfor er skyld i det manglende resultat.
Desværre er Test&Target ikke et magisk værktøj og sagen er bare den, at man må forvente at nogle kampagner ikke skaber noget løft…og at det (i 99,9% af tilfældende) ikke er grundet nogle forkerte indstillinger. Det at man ikke har fået noget løft er tilgengæld ikke det samme som, at der ikke har opnået et resultat. Lige meget om dine kampagner har givet et løft eller ej, så har du trods alt lært noget af resultatet og har derfra mulighed for at teste videre.

Når det så er sagt, så kan man undgå ovenstående, hvis man sørger for at forberede sin kampagne ordentligt.

Hvad gør jeg for forberede mig ordentligt?
Det er ganske simpelt. Du sørger for at din kampagne fra start af har segmenter tilføjet. Dette er tit undervurderet og alt for mange glemmer at tilføje disse og ender derfor med, at tro en kampagne ikke giver noget resultat – selvom det slet ikke er tilfældet.

Segmenter er ikke noget teknisk som kræver du hiver fat i din konsulent. Nej, tværtimod! Test&Target har allerede en god håndfuld segmenter defineret, som du ganske let kan tilføje til dine kampagner – new visitor, returning visitor, search term, search engines, url parameter, IE, firefox og mange flere. Du har også mulighed for at definere dine egne segmenter – dette kræver dog at du har kendskab til profile scripting, men mere om det i et senere indlæg. Som udgangspunkt bør du som minimum tilføje de standard segmenter der findes i systemet.

Hvordan tilføjer jeg segmenter til min kampagne?
Hvis du kan finde ud af vælge dine mbox’es og tilføje offers, så kan du også finde ud af at tilføje segmenter. Efter du har udfyldt dine Conversion/Success Metrics har du som et sidste punkt mulighed for at oprette segmenter.

Som sagt, så er der nogle standard segmenter bygget ind i systemet, som du kan tilføje ved blot nogle enkelte klik – til at starte med bør du som minimum tilføje disse til alle dine kampagner. For at tilføje det første segment klikker du på knappen ‘add segment’, hvorefter du får mulighed for at sætte dit segment op:

  1. Navngiv dit segment – giv det et bedre navn end ‘segment 1’, da det vil hjælpe dig når du skal rapportere på dine segmenter.
  2. Vælg et af standard segmenterne i drop-downen – under visitor behavior finder du browsere, styresystem samt new/returning visitor. Hvis du vælger traffic sources har du mulighed for vælge de forskellige søgemaskiner, samt oprette søgeord som segmenter.
  3. Klik Done, og du har tilføjet dit segment!
  4. For at tilføje dit næste segment, klik da på ‘add segment’.

Jeg vil anbefale at du altid, som minimum tilføjer disse standard segmenter til dine kampagner.

På hvilken måde gavner dette min kampagne?
Det gavner din kampagne fordi du nu har mulighed for at bryde dit resultat af kampagnen ned per segment – du har altså mulighed for at se, hvilken version fungerede bedst i forhold til f.eks. new visitors.

Hvis vi kigger på en af de kampagner jeg viste i starten af indlægget og bryder den ned via segmenter, så er resultatet pludselig et helt andet.

Som sagt, så det umiddelbart ud som om at kampagnen ikke havde generet noget løft. Begge experiences havde en conversion på ca. 28%, kampagnen havde kørt i lidt under en måned, men havde tilgengæld ca. 650 visitors igennem hver experience. De to versioner var vidt forskellige, så det var ikke versionerne der var skyld i det manglende resultatet. Kampagnen var blevet sat op af en anden konsulent og kunden begyndte nu at stille spørgsmål om hvorvidt konsulenten havde gjort det korrekt og bad mig om at gennemgå opsætningen.
Som forventet var alt sat op korrekt og jeg begyndte derfor istedet for at kigge lidt på data – deres tidligere konsulent havde (selvfølgelig!) sat ca. 20 segmenter op og da jeg begyndte, at gennemgå dem dukkede der pludselig nogle interessante resultater op. Det viste sig at segmentet Returning Visitors havde et løft på 55% med en sikkerhed på 98%. Ligeledes havde et af deres search term segmenter, ligeledes et løft på ca. 53% med en sikkerhed på 90%.

Slutteligt
Nu ved du hvor vigtige segmenter er for dine Test&Target kampagner – så nu sørger du for altid at tilføje dem til dine kampagner fremover. Inden jeg slutter helt af vil jeg lige tilføje 2 ting.

Segmenter virker ikke på historisk data, så hvis du har glemt at tilføje dem, så er der ikke andet for end at tilføje dem og starte kampagnen forfra. Sidst men ikke mindst – man kan ikke have for mange segmenter tilføjet.

Dramatical Different

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *